BØGER
Min nye roman, NU ER DET EN ANDEN TID, udkommer den 5. marts 2026.
Den handler om at være pårørende til et demensramt menneske. Hovedpersonerne Monica og Gustav slås med det som flere og flere oplever i dag hvor omkring 100.000 mennesker i Danmark er ramt af demens.
Gennem Monicas dagbog og fortællerens beretning kommer læseren tæt på den virkelighed som forfatteren selv oplevede da hendes mand fik en diagnose. Først tiden med chokket over forandringerne, så sorgen over at have mistet sin partner og bedste ven gennem årtier. Selvom Gustav stadig lever, er han ikke længere den mand som Monica har kendt. Mere og mere ansvar flyttes over til hende, de får svært ved at tale sammen, og byrden af praktiske ting bliver tungere og tungere. For at overleve lærer hun langsomt at acceptere situationen og glæde sig over de oplevelser som stadig er mulige.
Tidligere har jeg udgivet en serie af islandske slægtsromaner: GUDRUN, SØSKENDE, FRIE OG LIGE og FREMTIDEN. Serien handler om fire generationers kamp for at overleve de barske livsvilkår i Vestfjordene fra 1777 frem til slutningen af 1800-tallet, hvor Island for alvor begynder at markere sig som et selvstændigt land med egen forfatning og selvstændig økonomi. Serien er inspireret af min egen slægts historie, som jeg har kunnet følge langt tilbage i tiden.
Før jeg begyndte på slægtsromanerne, havde jeg skrevet KASTEBOLD, der fortæller om en ulykkelig, opsplittet familie, hvor datteren Flora bliver kastebold mellem forældre, som ikke kan forlige sig med hinanden. Historien er inspireret af min egen barndom, og det er nok den af mine romaner, der har været sværest at skrive, fordi hjerteblodet flød gennem siderne under hele processen.
KASTEBOLD har været udstillet hos mange boghandlere, måske fordi forsidebilledet appellerer til folk.
Mine to første romaner – FORVIKLINGER og POLITIKEREN – var psykologiske spændingsromaner eller bløde krimier, som jeg havde stor glæde af at skrive. Tidligere havde jeg kun udgivet faglitteratur, og de digte og noveller, jeg havde skrevet i løbet af min tidligere karriere, nåede ikke længere end til skrivebordsskuffen.
